Hvis du har læst afsnittet “Kendetegn ved kvalitets appelsiner” i en anden artikel, håber jeg du forstår hvorfor vores priser ikke kan sammenlignes med prisen på de appelsiner du ellers finder i Danmark. Hvis ikke, du lige synes du vil bruge så mange penge på kvalitetsappelsiner, men gerne vil smage dem, så er du altid velkommen til at besøge os til en af vores appelsinfester i Frederiksværk. Se på forsiden hvornår det er næste gang.
Er appelsinerne økologiske? Det er nok det oftest stillede spørgsmål vi får, og som vores leverandør svare: “ja, de er økologiske, men de er ikke økologisk certificeret”. David: fortsætter: “Appelsinerne kommer fra mange farme, både store og små, vi tester appelsinerne for Pesticider, og hvis de er fri for pestisider kan vi bruge dem. Det ville være et alt for stort kontrolarbejde og ikke mindst fordyrende, hvis alle farme skulle være øko-certificeret”. Der er faktisk næsten ikke økologisk certificerede appelsinfarme i Portugal. De få økologiske appelsiner de sælger i specielbutikker i Portugal kommer fra Spanien, og dem køber portugiserne ikke selv.
Har du købt økologiske appelsiner i Danmark, og du havde forventet en sødere og mere saftig appelsin, kan det skyldes at appelsinen er plukket flere uger før appelsinen er rigtig moden og den derefter er lagt på køl. Herefter gennemføres modningen kunstigt, umiddelbart inden den skal sælges.
For os er en kvalitets appelsin sød, har god smag og den indeholder meget saft. Den må ikke være overflade behandlet med skadelig kemi og så skal den kunne holde sig mindst 3 uger i grøntsagsskuffen i køleskabet. En appelsin der har huller i skrællen, holder ikke så lang tid som en appelsin hvor skrællen er hel og ubeskadiget i overfladen.
Skriv et svar